Humana Danmark søger pædagogisk personale til aflastningshuset ”Det Gule Hus”

Udgivet: 2022-08-26

Har du erfaring med udviklingsforstyrrelser, og vil du være en del af et nyoprettet aflastningshus, så kan det være dig, vi søger!

Vi søger medarbejdere, der har lyst til at arbejde indenfor området med udviklingsforstyrrelser. Du kan være pædagog, socialrådgiver, lærer, ergoterapeut, sygeplejerske, studerende eller have anden relevant erfaring eller uddannelse.

Målgruppen er børn og unge diagnosticeret med ADHD, autisme, angst, OCD, epilepsi, mental retardering i lettere grad, spiseforstyrrelser og lign.

Timerne er primært placeret i weekenden - både dag, aften og nat, men der kan også være enkelte vagter i hverdagene. Det er en forudsætning for at komme i betragtning til jobbet, at du kan indfri flere af nedenstående forventninger:

  • Særlig viden og/eller erfaring på området
  • Har en høj pædagogisk faglig profil
  • Har humor og et hjerte af guld
  • Er rolig og struktureret
  • Kan arbejde selvstændigt og bevare overblikket
  • Har gode samarbejdsevner og høj ansvarsfølelse
  • Er fleksibel og kan finde sig til rette med skæve arbejdstider

Vi kan tilbyde dig en arbejdsplads med skønne kollegaer, et fagligt kompetent bagland og gode udviklingsmuligheder, og også en arbejdsplads, hvor vi vægter tillid, kollegial omsorg og humor højt.

Der indhentes straffe- og børneattest i forbindelse med din ansættelse.

Vi afholder løbende ansættelsessamtaler.

Ansøgning sendes til anette.schmidt@humana.dk

Ved spørgsmål til stillingen kan afdelingsleder Katja Aalborg kontaktes på telefon 25949626.