Kontaktoplysninger

Kontakt os

Et brev til alle der samarbejder med StøtteCompagniet Humana

Udgivet: 2020-10-26

Vores adm. direktør Lone Nørgaard Holst-Hansen skriver i forbindelse med de nye restriktioner følgende til alle vores samarbejdspartnere.

Kære alle der samarbejder med StøtteCompagniet Humana

Covid-19 vil ikke slippe sit tag i Danmark.

Vi fastholder i StøtteCompagniet Humana de tidligere retningslinjer, som opdateres nedenfor.

I forbindelse med restriktionerne, der løbende bliver meldt ud fra de ansvarlige myndigheder, fortsætter vi med at lave individuelle vurderinger af behov for:

  1. Fysisk fremmøde
  2. Online kontakt, her bl.a. vejledning, samtaler og undervisning
  3. Generel information omkring myndighedernes løbende nye udmeldinger

Vi har kontakt med vores borgere og øvrige samarbejdspartnere, så alle løbende får opdateringer på hvert deres niveau, om hvad det er, de skal gøre, og hvordan vi kan hjælpe, støtte og vejlede.

Alle vores medarbejdere er således i beredskab hver dag. Vi følger myndighedernes klare udmeldinger og restriktioner ift.:

  1. Afspritning
  2. Håndvask
  3. Nys eller host i albue
  4. Mundbind ved transport i samme bil, samt mundbind som myndighederne foreskriver
  5. Afstand – også ved fysisk fremmøde – her laves der individuelle vurderinger, da vi har stort fokus på den mentale sundhed og trivsel, samtidigt med at vi passer på medarbejdernes arbejdsmiljø

Alle sociale sammenkomster i StøtteCompagniet Humana er aflyst resten af 2020.

Møder afvikles med skyldige hensyn til de retningslinjer, der er udmeldt fra ansvarlige myndigheder.

Der er skilte med anvisninger om, hvor mange personer der kan og må opholde sig på hver matrikel på Sydmarken G & J.

Værnemidler er tilgængelige ved ankomst til StøtteCompagniet Humanas lokaler.

Ring til vores hovednummer på 7070 1807 eller direkte til vores adm. direktør Lone Nørgård Holst-Hansen på nr. 3020 3667, såfremt der opstår spørgsmål.

Vi tager ansvar sammen!

Mange hilsner og på vegne af StøtteCompagniet Humana

Lone Nørgård Holst-Hansen

Adm. direktør