COVID-19 information 7. december 2020

Udgivet: 2020-12-07

Med de nye lokale og regionale nedlukninger skriver vi her om, hvilke forholdsregler vi tager i StøtteCompagniet Humana.

Kære alle, der samarbejder med StøtteCompagniet Humana

Jævnfør pressemeddelelsen i dag kl. 12 fra Statsministeren, Sundheds- og Ældreministeren samt Sundhedsmyndighederne er der dele i vores primære arbejdsområder, der har modtaget nye restriktioner. Hvordan StøtteCompagniet Humana håndterer dette, fremgår i dette skriv.

Nedenfor den stiplede linje er der i store træk gjort rede for de nye restriktioner, samt de restriktioner der bliver forlænget til 28. februar 2021.

For StøtteCompagniet Humana betyder det:

  • Administrativt personale uden kritisk funktion arbejder hjemmefra i det omfang der er muligt.
  • Støtte til børn, unge og voksne og familievejledning fortsætter i det omfang, vi tillades adgang. Telefonsamtaler og teams-samtaler vil blive tilbudt, der hvor det giver mening og er virkningsfuldt.
  • Skoleopgaver bliver i løbet af de næste dage afdækket i samarbejde med de samarbejdende kommunale skoleledelser og familier. Som udgangspunkt tilbyder vi fortsat undervisning 1:1 eller via teams, der hvor dette er muligt.
  • StøtteCompagniet Humanas hovednr. 70701807 er åbnet mandag til fredag 8-15, torsdag 8-18.

Vi laver løbende konkrete og direkte opdateringer de næste dage til Jer, såfremt der er ændringer i denne information. Hold Jer ikke tilbage i forhold til at ringe, såfremt I bliver i tvivl om Jeres samarbejde med StøtteCompagniet Humana.

Sammen bryder vi smittekæderne ved fortsat at tage ansvar. Både fordi vi skal - og fordi vi kan.

 

De bedste hilsner til alle,

Lone Nørgård Holst-Hansen

Administrerende direktør

StøtteCompagniet Humana

Direkte telefon: 30203667

Mail: lone.hansen@humanadanmark.dk

------------------------------------------------------------------------------

De nye restriktioner

De nye restriktioner vil gælde i 38 kommuner fra 9. december til og med 3. januar:
Skoleelever fra 5. klasse og opefter sendes hjem.

Restauranter og andre serveringssteder lukkes. Takeaway vil fortsat være tilladt.

Idræts- og foreningsliv lukkes ned. Professionel idræt er undtaget.
Kulturinstitutioner, teatre, spillesteder, museer, biografer og biblioteker skal lukke indendørs arealer.
Offentlige arbejdsgivere opfordres til at hjemsende alle medarbejdere, der ikke varetager kritiske funktioner. Private arbejdsgivere opfordres også "kraftigt" til at hjemsende medarbejdere, hvis det er muligt.

Forlænger nuværende restriktioner
Regeringen forlænger også de nuværende landsdækkende restriktioner til 28. februar.

Det betyder, at blandt andet krav om mundbind, begrænsede åbningstider i restaurationsbranchen og forsamlingsforbuddet på 10 personer fastholdes.

Det er også myndighedernes "klare anbefaling", at man samles max 10 personer privat. Det gælder også juleaften, siger statsministeren.” - Kilde: TV2-nyhederne.

Nærmere informationer findes på dette link: https://www.sst.dk/da/corona

Forebyg smitte