Kontaktoplysninger

Kontakt os

StøtteCompagniet bliver en del af Humana AB

Udgivet: 2018-09-03

Humana er den førende omsorgsvirksomhed i Norden. Humana varetager opgaver indenfor støtte, vejledning, familiebehandling, plejefamilier, handicaphjælp, ældreomsorg og botilbud. Humana har 15.000 engagerede medarbejdere i Sverige, Norge og Finland og arbejder efter visionen ”Alle har ret til et godt liv".

Humana og StøtteCompagniet har samarbejdet gennem nogle år og kender derfor hinandens virksomheder godt. Samtidigt har Humana og StøtteCompagniet samme holdninger til kvalitet, faglighed og virksomhedskultur samt hvordan virksomheden skal udvikles fremover.

- Vi er meget glade over at tilføje StøtteCompagniet til Humana-koncernen. Som ledende aktør i Norden indenfor individ- og familieomsorg ser vi frem til at virke på området også i Danmark, siger Rasmus Nerman, koncernchef och VD i Humana.

- Efter flere års samarbejde er dette et spændende næste skridt for StøtteCompagniet. Vi ser meget frem til at tilføre Humana vores kompetencer og samtidigt få mulighed for at udvikle os videre i en koncern med andre nordiske kollegaer, siger Hanne Veje, grundlægger af StøtteCompagniet. 

StøtteCompagniet har omkring 60 ansatte og tilbyder specialicerede indsatser på det sociale område, ligesom virksomheden råder over sin egen uddannelses-, supervisions- og kursusvirksomhed.

Humana har overtaget alle anparter i StøtteCompagniet pr. 1. september 2018. Humanas opkøb af StøtteCompagniet kommer ikke til at påvirke virksomhedens nuværende drift.

StøtteCompagniets grundlægger Hanne Veje fortsætter i virksomheden som kursus- og udviklingschef. Lone Nørgård Holst-Hansen indtræder samtidigt som administrerende direktør. 

For yderligere information, kontakt venligst:

Lone Nørgård Holst-Hansen
70 70 18 07
lone@stottecompagniet.dk


 

StøtteCompagniet har siden 1. september 2006 varetaget mere komplekse opgaver omkring sårbare børn og unge, familier samt voksne borgere jf. serviceloven og lov om aktiv beskæftigelsesindsats. StøtteCompagniet arbejder for familieafdelinger, handicapafdelinger samt jobcentre over hele landet
omkring forebyggende foranstaltninger, bostøtte-opgaver, støttet samvær, aflastnings- og skærmningsopgaver samt mentorforløb o.lign.

StøtteCompagniets medarbejdere har forskellige, faglige baggrunde; primært socialpædagog-, speciallærer-, socialrådgiver-, ergoterapeut-, familiebehandler- og psykolog-uddannelse.